Der er endelig sket nyt i jobcentret. Siden foråret har vi ventet på at distriktspsykiatrien skulle sende den seneste udtalelse om mig til min sagsbehandler, og derfor har mit forløb stået i stampe. Men nu er det blevet besluttet, at min sag skal vurderes af rehabiliteringsteamet, som kan tilkende flexjob, ressourceforløb og førtidspension.

Flexjob er ikke relevant, da mine praktikforløb/arbejdsprøvninger er fejlet. Med en førtidspension vil jeg selvfølgelig ikke længere være tilknyttet jobcentret, og jeg kan fokusere mere på at holde hjem og selvudvikling. Hvis jeg tilkendes et ressourceforløb, skal rehabiliteringsteamet beskrive hvilke områder jeg, sammen med jobcentret, skal undersøge nærmere i håbet om at forbedre arbejdsevnen. Det vil betyde, at fokuspunkterne for et nyt forløb vil være meget konkrete med relativt faste rammer.

Forberedelsesfasen

Processen med rehabiliteringsteamet består af tre dele, og den første del er forberedelse. Sammen med en sagsbehandler har jeg skulle gennemgå et ret omfattende skema om hvordan jeg har det (både på gode og dårlige dage), hvordan min hverdag ser ud og hvilken fremtid jeg ser for mig selv. I skemaet er der afsat et par linjer til at jeg kan beskrive mig selv. Jeg endte med at skrive 10 sider, som jeg sendte til sagsbehandleren. Det forkortede forberedelsesfasen med 2 møder.

Som afsluttende del fra min side har jeg været til en samtale med min egen læge, som skal udfylde en speciel erklæring, der skal indgå i min sag. Min hjemmevejleder deltog også i samtalen, og det var en god støtte at have en med, som har kendskab til “systemet” indefra. Og heldigvis har min læge også adgang til min journal i psykiatrien, så de manglende udtalelser derfra er endelig kommet frem til jobcentret.

Hjemmegående

Under forberedelsesfasen deltog min tidligere vejleder, som jeg var meget glad for. Heldigvis kunne hun komme helt tilbage på min sag, og det gjorde processen meget lettere, at jeg skulle samarbejde med den vejleder, jeg har haft det bedst med. Vi har altid haft en rigtig en rigtig kommunikation, hun er god til at forstå mig og hun kender mig godt nok til at vide, når jeg holder nogle ting tilbage, fordi jeg synes det er svært at tale om. Nu er min sag helt i jobcentrets hænder, og jeg kan kun vente på at blive indkaldt til mødet med rehabiliteringsteamet. I mens jeg venter, har jeg fået en standby-plads, så jeg ikke skal deltage i noget forløb i mellemtiden. Det tror jeg bliver en meget stor hjælp. Jeg har stadig ugentlige aftaler med min hjemmevejleder, og jeg skal også mødes med min sagsbehandler hver 8. uge, men ellers kan jeg få lov til at passe mig selv og lægge min energi i hjemmet. Forhåbentlig kan jeg også finde energi til at komme mere ud, både sammen med min kæreste og alene. Og så har jeg lige fundet ud af, at min kæreste og jeg skal afholde juleaften for begge vores familier. Jeg er allerede gået i gang med planlægningen.