For mig er sommeren ofte en stresset tid. Der er mange fødselsdage i nærmeste familie, og mange holder ferie, så venner vil også gerne ses. Jeg har svært ved at overskue det hele, og jeg synes det er rigtig øv at sige nej til noget, jeg egentlig gerne vil, men som jeg ved, jeg ikke har energi til, fordi jeg allerede har en eller to aftaler samme uge.

I starten af sommeren blev min personlige vejleder skiftet ud med en hjemmevejleder. Desværre ramlede det sammen med, at jeg også skulle skifte vejleder i jobcentret pga. vejleders sygemelding. De store skift har gjort det svært for mig at holde fast i de gode vaner, jeg havde overskud til mens landet har været lukket ned.

Hjemmevejleder

En hjemmevejleder er lidt som hjemmehjælp, dog hvor jeg selv skal gøre tingene. Det er en, som skal støtte mig i at arbejde med mine mål i hjemmet. For mig handler det meget om at få gjort rent, ryddet op, spist og vasket tøj. Det har ikke været så let for mig, og med mit vejlederskift i jobcentret har jeg haft brug for at snakke om netop det. Derfor er mit forløb med hjemmevejlederen stadig i en opstartsfase, hvor vi vender situationen gang for gang. Det kan ironisk nok kræve utrolig mange kræfter at modtage hjælp og støtte.

Et svært farvel

Min tidligere vejleder har fulgt mig gennem 3 år i jobcentret. Hun var min første vejleder, og jeg har været enormt glad for hende. Nogle gange møder man et menneske, hvor kemien spiller, og hvor det hele føles som om det går op i en højere enhed, og sådan var min relation til hende.

Den største betydning for samarbejdet var, at vores kommunikation fungerede fra start. Efter få møder føltes vores samtaler meget naturlige, og jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er for mig, at der er plads til humor. Når man ved, at man altid slutter af med smil, latter og opmuntring, gør det alle svære situationer lidt lettere. Det gør det i hvert fald for mig.

Derudover har vejlederen været rigtig god til at grave sig igennem den facade, som jeg automatisk sætter op, når jeg er sammen med andre mennesker. Og hun har været god til at støtte mig i at åbne op og reflektere, og hun har altså altid givet et kram (før corona), når jeg havde brug for det.

Ny vejleder på jobcentret

Den nye vejleder er flink og kan også grine. Men det er hårdt, at skulle gennemgå flere års udvikling, for at hun kan få det fulde billede af mig, til trods at der foreligger mange beskrivelser af mig. Samtidig er det svært, at jeg skal lægge en masse kræfter og energi i at skabe den nye relation, når jeg ved, jeg skal overgå til et nyt forløb til vinter, fordi jeg fylder 30. Det betyder, at jeg skal skifte både vejleder og sagsbehandler og derfor skal starte helt forfra på at opbygge nye relationer og et nyt samarbejde.

I foråret var jeg til en indledende vurdering omkring et diagnoseskift, som blev afvist. Det var jeg rigtig glad for, men desværre har jobcentret stadig ikke modtaget dokumentation herfor, og det holder min sag på pause, da den nye vurdering skal ligge til grund for den videre indsats. Vi prøver os lidt frem for at finde en rytme, men lige nu holder det lidt hårdt.