Min vinter har desværre været præget af problemer med mine visdomstænder. Nu har jeg fået fjernet to, og har endnu en til gode. Jeg har heldigvis ikke haft nogen problemer i slutningen af december, så juleferien var smertefri. Ugen op til jul var min kæreste og jeg på en lille uges ferie i Berlin, og der var jeg også uden smerter, måske fordi vi var meget udendørs.

I løbet af vinteren har jeg haft en del negative tanker, som i høj grad har handlet om mit parforhold. Tankemylderet er måske udløst af skizotypi, men netop dette område tager udgangspunkt i en svær tilknytningsforstyrrelse.

Min tilknytningsforstyrrelse

Min tilknytningsforstyrrelse er skabt af, at jeg er adopteret og har været på flere børnehjem. Derudover har jeg været anbragt udenfor hjemmet som teenager. Jeg forstår hvorfor alting er sket. Jeg tror også selv, at mit liv er bedre i dag, end hvis jeg ikke havde fået hjælp udefra dengang. Men for et barn vil sådanne store omvæltninger altid føles som en form for omsorgssvigt.

De mange skift og den manglende stabilitet gennem opvæksten har gjort, at jeg aldrig regner med, at folk bliver i mit liv. Jeg har altid været god til at skabe nye relationer, men jeg har svært ved at vedligeholde dem, og efter nogle års venskab har jeg en tendens til at trække mig fra relationen.

Forstyrrelser i parforholdet

For knap syv år siden, da min kæreste og jeg fandt sammen, fortalte jeg ham, at jeg nok ville prøve at skubbe ham væk en gang i mellem. Jeg forklarede mine tankemønstre, og at jeg godt vidste, at tankerne ikke bunder i vores relation, men at de var der alligevel.

Hver gang vi går skævt af hinanden i vores kommunikation, så går mine tankemønstre i gang igen, og jeg forbereder mig på, at vi splitter op. Mange situationer er blevet lettere over årene gennem tryghed og omsorg. Men jeg har måske brug for mere opmærksomhed end andre. Hvis vi har mange planer og derfor ikke så meget kvalitetstid sammen, så begynder tankerne at fare.

Uanset hvor glad jeg er for min kæreste, så kan det være hårdt at tilpasse hverdagen et andet menneske. Når jeg føler, jeg mangler opmærksomhed, så begynder min hjerne at tænke, at jeg ligeså godt kan være alene. Men jeg skal overbevise mig selv om, at han ikke fravælger mig, når han dyrker sine interesser eller fx vil løbe en tur. Og så skal han huske at holde fri til mig løbende, så jeg ikke når at få følelsen af at være alene.

Kommunikation og kvalitetstid

Fra forholdets spæde start har vi begge vidst, at det var vigtigt at tale sammen. I starten skrev jeg mine tanker ned og læste dem efterfølgende op. Jeg lå med ryggen til ham, mens han holdt om mig. I dag ligger jeg tit med hovedet ind i hans brystkasse, eller omvendt, når vi skal have den slags snakke. Vi er blevet gode til at lade hinanden tale ud og tale på skift, så vi ikke afbryder hinandens tanker. Og vi sørger for at have fysisk kontakt hele vejen igennem, så vi hele tiden kan mærke den anden på en eller anden måde. Det er vores måde at vise hinanden, at vi stadig er med i projekt parforhold.

Når udfordringerne opstår grundet manglende opmærksomhed og kvalitetstid, har vi snakket om, hvad de ting betyder for os. Vi vil gerne lave nogle ting sammen, og vi vil gerne kunne gøre det spontant. Min kæreste vil gerne have, at vi bliver bedre til at slukke for skærmene. Jeg vil gerne have, at vi har fysisk kontakt, også når vi ikke mentalt er til stede.

Selvom vi gerne vil de samme ting, kan det alligevel være svært i hverdagen. Vores energiniveauer er forskellige, og hverdagene tilbringer vi på forskellig vis. Som for mange andre er det weekender og ferier, som bedst kan bruges på kvalitetstid sammen, men der er ofte andre planer med familie eller venner. Vi prøver nu på at holde hver anden weekend fri for aftaler, så vi i stedet kan prioritere hinanden og fælles oplevelser.