Jeg er ved at finde en hverdag i pensionisttilværelsen. Det bliver til træning og afslapning, og så går det bedre med at komme ud af døren.

Træning

En fitness nørd vil nok ikke kategorisere det som træning, men jeg er begyndt at lave planken 2 gange hver anden dag. Det er bare så længe jeg kan, ca. 40 sekunder pr. gang, men jeg synes det giver meget for relativt lidt arbejde. Vigtigst af alt er det på et niveau, som jeg føler er overkommeligt, så jeg kommer i mål må det.

Mit daglige mål på 3.000 skridt når jeg hver dag nu. Jeg har en rute klar på ca. 1.000 skridt og en på ca. 1.700 skridt, som min kæreste og jeg går, hvis jeg ikke er nået i mål inden aftensmaden. Det er blevet ret hyggeligt med sådan en lille gåtur. Samtidig træner jeg mig selv i af komme væk fra matriklen.

Mit daglige gennemsnit for skridt ligger i for tiden omkring 6.000-7.000 skridt, men jeg vil gerne holde fast i de 3.000 som mål, for det kan jeg lige nå i mål med på de dårligste dage.

Jeg har indkøbt en lille smule træningsudstyr. En håndvægt, træningselastikker, et sjippetorv og en træningsmåtte – til en samlet pris omkring 400 kr. Indtil videre er det kun sjippetorvet, jeg ikke har brugt endnu.

Selvom jeg ikke har nogle særlige store mål, så gennemfører jeg dem, og det kan se på vægten. Fra jeg var størst for ca. 3 år siden, har jeg nu tabt mig 16-17 kg. Jeg ville gerne tabe 2 kg mere, men det kan jeg godt mærke måske kræver en lidt større indsats.

Siden jeg begyndte at planke, har jeg tabt ca. 1 kg om måneden – og det bedste er, at jeg ikke føler, at jeg har skulle lave aktive ændringer i hverdagen. Roen fra min førtidspension gør, at jeg ikke rigtig stressspiser længere (og dermed spiser meget færre snacks), så forskellen naturlig. Nu håber jeg bare, at jeg kan holde de gode ændringer.

Et travlt forår

Der har været planer næsten hver weekend de sidste mange måneder, og det tærer på både min og min kærestes energi til at gøre noget for os selv. Vi har dog været sammen om at have travlt, så vi er i samme båd.

Med så mange planer er det vigtigt, at have tid til at restituere, og der skal jeg heldigvis ikke længere bruge 1 uge på at komme ovenpå igen. Jeg prøver stadig at planlægge aftaler med lidt mellemrum, men jeg kan godt samle flere små aftaler i samme uge nu. Selvom jeg stadig bliver træt, så er det ikke længere resten af ugen, jeg er sat ud af spil. Det føles næsten som om, jeg er et almindeligt menneske – hvad det så end vil sige.